Velkommen til vores BLOG

20-06-2026

Velkommen til Freedom World Wide´s BLOG

​Bag Freedom World Wide står Henriette og Ronnye – et stærkt makkerpar, både privat og professionelt. Vi er gift og har været hinandens livsledsagere i 43 år, og sammen har vi skabt en base, der rummer det hele: Kærlighed, iværksætteri og en skøn, livlig familie med vores 4 dejlige børn i alderen 12 til 34 år.

​Vi bor fantastisk med udsigt direkte til havet. Det er herfra, vi hver eneste dag står op med fornyet energi for at arbejde og bygge videre på vores fælles firma og store drøm.

​En rejse med et klart mål

​Gennem mere end fire årtier har vi oplevet lidt af hvert sammen – både som selvstændige erhvervsdrivende og på det personlige plan. Livet har budt på både udfordringer og sejre, men uanset hvad vi har mødt, har vi altid haft ét klart og urokkeligt mål: At blive økonomisk frie og selv bestemme over vores egen hverdag og vores eget liv.

​Vi har ikke villet nøjes med det traditionelle hamsterhjul. Vi ville have friheden til at leve livet på vores egne præmisser.

I denne Blog vil vi dele vores historier, drømme, ambitioner, op og nedture, læringer og sejre, hvilke værdier vi kæmper for, hvilke prioriteter vi vælger, og ligeså vigtigt, fravælger.

Håber du kan finde inspiration i vores indlæg, og måske det kan hjælpe dig med at tage nogle nye positive retninger i dit liv?

Kærligst Henriette & Ronnye

Share